Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

En af de ting mennesker risikerer at få smadret, når de bliver udsat for mentale transformationskoncepter, er hukommelsen.

Der er mange, der dyrker den filosofi, at den måde mennesker kommer videre med livet og er i stand til at omstille sig til noget nyt, foregår ved totalt hukommelsestab. Og så er der også mange, der dyrker den modsatrettede filosofi, at mennesker for at genvinde hukommelsen, skal være i stand til at huske og gengive alt, de har oplevet i små konkrete detaljer.

Begge dele er forkerte.

Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?

Thaulow Raab og Lund Madsen har skrevet en bog om hjernens lagerstyring og hukommelsen, og hukommelsens funktion for at vi kan navigere konstruktivt og “hænge sammen” som helstøbte mennesker i livet, under varierede og skiftende omstændigheder.

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Hvis man kommer ud for mennesker og sammenhænge, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker, så fasthold dig selv og dine grænser – ved at vedblive at gøre noget af det, du plejer at gøre. Og begrebet “plejer at gøre” dækker meget bredt. Det er ikke kun intellektuelle og mentale discipliner, der beskytter og styrker hukommelsen og de mentale grænser. For ved at gøre noget af det, du plejer at gøre, kan du trække på din indbyggede evne til at navigere konstruktivt i forhold til at beskytte egne personlige grænser. Ikke nødvendigvis i forhold til de mennesker, der har brug for at smadre andre mennesker til mentale invalide, for at opnå kontrol over andre mennesker og andres menneskers personlige grænser. Men i forhold til nye og andre mennesker, så du kan komme fri af de sammenhænge og de mennesker, der har brug for at smadre dig til menneskelig invalid, uden at få varige mén af det.

Gråzonen mellem religion og psykologi
Det vrimler med personlighedstests og kurser i personlig udvikling. Det er efterhånden blevet et must og krav indenfor mange områder af arbejdslivet.

Men hvor går grænsen mellem det religiøse, det psykologiske og det psykologisk manipulerende?

Når man tager værdierne fra det mentale / åndelige / spirituelle / kreative univers – og omsætter dem til sociale styringsredskaber, så får man nogle redskaber til at kontrollere og effektivisere andre ved at “trykke på” deres positive livsværdier og selvopfattelse. Så denne gråzone problematik må mest siges at være af menneskelig etisk karakter.

Se uddybende eksempler » Det universelle sprog, der definerer det gode?

Og flere eksempler her » New Age

En af dem, der har været ude med en kritik af denne gråzone, er antropologen Kirsten Marie Bovbjerg.

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, af Kirsten Marie Bovbjerg

Gyldne håndregler
Jeg er en af dem, der har en del voldsomme oplevelser med i livsbagagen. I mine unge dage lærte jeg de grundlæggede håndregler af en dygtig psykolog (Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991), hvormed jeg kunne beskytte mig selv og mine personlige grænser, så jeg kunne “køre mig selv fri af” destruktive sammenhænge og mennesker, uden at få varige mén af det.

De håndregler har jeg beskrevet som » Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

Men de håndregler tjener kun til beskyttelse i konkrete situationer. De kan ikke bruges til at få fodfæste i relation til noget nyt og andet. Der er der kun ting, der kan hjælpe på det. Det er mennesker, der ikke har brug for at smadre andre mennesker til menneskelige invalide for at opnå en eller anden form for personlig magt og kontrol over dem. Det er det, jeg kalder at være civiliseret.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Ideer koordinerende krykker & Fællessproglige referencer

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Opfølgning og koordinering

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Genetablering af livshistorikken

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Organisationsdiagrammer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser

Dette indlæg blev udgivet i Etik og grænser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *