Forandringsprocesser og projektledelse…

Kurset i projektledelse på DTU (september – december 1999) var på alle måder godt. Det var et blandet hold bestående af studerende på DTU, der tog kurset som del af deres grunduddannelse, og så var der en del, der ligesom jeg var der på tompladsordningen under åben uddannelse.

Grundideen var at lære, hvordan et projekt kunne bygges op fra bunden. Undervejs skulle der laves en udbygning af grundstrukturen på en hjemmeside til koordinering af de studerendes forskellige arbejdsmetodiske analyser af projektets forløb, der skulle laves en organisering af projektgruppen (vi var vel omkring 50 -60), der var en nyhedsside (» Nyheder ), en erfaringsudvekslingsside (» Erfaringer), en diskussionsside (» Diskussion), en side til upload af de studerendes leverancer af forskellige analyser (» Projektets karakteristika, » Beskrivelse af arbejdsmetoder i projektet) og dias til oplæg, der foregik ved en forelæsning en gang om ugen.

Det var første gang, jeg prøvede at arbejde med netværksbaseret koordinering. Projektgruppens samlede arbejde mundede ud i et metodekatalog (» Håndbog) med de metodiske erfaringer og konklusioner, der blev gjort under vejs. Kurset var på den måde både en træning i at lave analyser, og en træning i at vurdere og træffe beslutninger på baggrund af analyserne. Det var det centrale ved tankegangen i dette forløb, at der ikke fandtes et endegyldigt facit. Det var analyserne og de beslutninger, der blev truffet på baggrund af analyserne, der styrede projektets udvikling.

Kurset sluttede med en individuel mundtlig eksamen. Jeg fik et 8 tal. Min vejleder Uffe havde forventet noget mere af mig, jeg plejede at være så fornuftig. Ja, jeg havde været en af de mest aktive med erfaringsopsamling og feedback til de andre i selve forløbet, men da jeg skulle til eksamen, kunne jeg ikke få stoppet op og tage et nyt ståsted og synsvinkel. Det samme gjaldt nogle af de andre. Dem der havde sværest ved at få stoppet op, og få vendt hovedet til eksamen, var de mest aktive i forløbet. Men lærerigt, både med hensyn til netværksbaseret koordinering, arbejdsprocesser, samarbejdsformer og faldgruberne ved forskellige ståsteder.

Tak Uffe

En del af indholdet på kurset gav nogle gode fokuseringer, der var relevant i bedre forstand. Det ene var at forholde sig til forandringsprocesser som noget, der skulle stabiliseres i faser eller trin. (» Projektets faser). Det andet var forskellene på hvilke former for organisering i form af aftaler og kommunikationsstrukturer, der kan binde en sammenhæng sammen (» Mekanistisk og organisk organisation).

Som en ekstra sidegevinst fik jeg i dette forløb grundideen til omstillingsmodellen, som jeg i årene efter arbejdede videre med en præcisering af.

» Personlig omstillingsevne

De fokuseringer, jeg lærte på kurset i projektledelse, har jeg siden haft stor glæde af ved vurdering af konkrete indsatser i kaotiske situationer med organisatorisk og samarbejdsmæssig ustabilitet. Et omdrejningspunkt, der kunne give en form for fodfæste.

Dette indlæg blev udgivet i Projektledelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *