Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse…

Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?

Herunder et par eksempler til illustration.

Politisk besluttede sundhedsfaglige diagnoser…

I december 2010 var der noget debat omkring fedmeoperationer, hvor man fra politisk side ville fastsætte en kilomæssig standard for, hvornår kraftigt overvægtige mennesker kunne blive bevilliget en fedmeoperation. Den debat druknede desværre i, at der var større interesse for daværende sundhedsminister Bertel Haarders personlige optræden på TV – end der var omkring det principielle i, at man fra politisk side blandede sig i lægefaglige helbredsmæssige diagnoser. Så jeg ved ikke, hvad den sag helt konkret endte med.

Men den er principielt, synes jeg, ret relevant og vigtig. For i hvilken udstrækning kan det lade sig gøre, at foretage politiske fastsatte diagnoser af forskellige befolkningsgrupper. Er det i bund og grund ikke naturstridigt? Er en helbredsmæssig vurdering og efterfølgende diagnose ikke netop noget, der altid kræver en individuel stillingtagen i hvert enkelt tilfælde, hvis man skal sikre, at den enkelte får den relevante behandling?

Retter vi retter blikket mod et andet behandlingsområde: Kræft. Der fik man for nogle år tilbage indført det, der kaldes en second opinion. Det betyder, at mennesker med kræft – når de har fået en undersøgelse og vurdering af behandlingsmuligheder af et hold læger på et hospital, har muligheden for at få foretaget en ny undersøgelse og vurdering af behandlingsmuligheder af et andet hold læger på et andet hospital. Ud fra filosofien – at to hold øjne ser bedre end et. Men her har man jo netop ikke fra politisk side fastsat diagnosen og valget af behandling. Den ligger stadig i lægefaglig regi. Men man har fastsat nogle procedurer for undersøgelser, for at sikre det bedst mulige grundlag for den lægefaglige vurdering.

Tager vi et tredje eksempel. Kan man lave en kollektiv diagnose, der betyder at alle mennesker skal have en bestemt type penicillinbehandling, når vi har de sædvanlige forårs- og efterårsforkølelser og influenzaer? Nej – det er der ikke noget, der tyder på skulle være en god idé. Det er ret forskelligt fra individ til individ, hvad der er nødvendigt på det punkt. Ene og alene det faktum, at der er mennesker, der er allergiske overfor nogle, flere eller måske alle penicillinprodukter, gør at det ikke vil være en særlig god idé med en kollektiv diagnose på det område.

Så med udgangspunkt i det menneskelig universelle – bør man altid forholde sig kritisk, når politikere begynder at lege læger, og stiller kollektive diagnoser og træffer kollektive beslutninger om hvilke behandlinger, der bør vælges for nogle former for helbredsmæssige problemer hos nogle grupper af befolkningen. Når man fra politisk side blander sig på sundhedsområdet – hvad jeg også mener de bør og skal – så bør det foregå ved at fastsætte procedurer og retningslinier for hvilke undersøgelser, der bør foretages, for at sikre det bedste beslutningsgrundlag for diagnoser og efterfølgende valg af behandling. Men hvis ikke vi skal bevæge os over i noget, der bliver fuldstændig varmluftigt og menneskelig naturstridigt, så bør helbredsmæssige diagnoser og valg af behandling altid være individuelle.

Pædagogiske metoder…

Et af de områder, hvor der virkelig har været mange besynderligheder omkring pædagogiske metoder, er, når det gælder mennesker med diagnosen udviklingshæmning.

Jeg husker et eksempel – det må have været engang i firserne. Der var en del skriverier om det, da det foregik. Det handlede om staveplader. Og det gik ud på, at nogle af de mennesker med diagnosen udviklingshæmning, der ikke havde noget sprog og hverken kunne læse og skrive, havde “guidet” nogle pædagoger ved hjælp af staveplader, så de havde kunnet fortælle nogle forfærdelige historier om, hvilke overgreb de havde været udsat for, af deres familier og pårørende. Det kom der nogle forfærdelige sager ud af, hvor nogle familier og pårørende blev anklaget for overgreb. De blev dog siden afvist, da der blev gravet op i de historier.

Men det var et af de eksempler, hvor man virkelig måtte tage sig til hovedet. For hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre for mennesker, der ikke havde lært alfabetet og det at stave, at “guide” et andet menneske til at stave sig gennem nogle historier ved hjælp af nogle staveplader? Så skulle kendskabet til alfabetet og hvordan man staver de forskellige ord, jo være en form for medfødt viden hos mennesker med diagnosen udviklingshæmning? Ser man menneskelig universelt på det. Så er det jo ellers en viden, mennesker tilegner sig, efter at de er blevet født.

Så ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle, kan det lade sig gøre at afvise pædagogiske metoder som den med stavepladen. Den er menneskelig naturstridig…

Tankesystemer…

En af dem, der på glimrende vis har beskæftiget sig med tankesystemer, er den fransk psykolog og filosof Michel Foucault, der fik titlen af professor i tankesystemernes historie (» Sproget styrer vores selvforståelse).

Et af de største kritikpunkter af hans teoretiske værk var (og er), at han definerer mennesket som et rent produkt af sin samtid. Der eksisterer ikke noget menneskelig medfødt. Og den kritik retter sig lidt mod ham selv. For hvad så med ham selv? Hvis ikke der eksisterer noget menneskelig medfødt, der gør, at mennesket er i stand til at sætte sig ud over sin egen samtids kulturpåvirkninger, hvordan kunne han så lave en samfundskritisk analyse af, hvordan samtidens menneskesyn påvirker mennesker og menneskers livsvilkår?

Så på den måde kommer Foucault, der i sit teoretiske arbejde tog afstand fra, at der eksisterer noget menneskelig medfødt universelt – til selv at repræsentere et eksempel på, at det må der jo gøre.

Og den menneskelige universalitet, som Foucault kommer til at repræsentere, er, at mennesket har en medfødt evne til at forholde sig objektivt og reflekterende overfor de ydre påvirkninger, det oplever i sine omgivelser. Og det, der gør forskellen på om mennesket bliver slave af sin samtids menneskesyn og kulturpåvirkninger eller ej, er, i hvilken udstrækning man anerkender det enkelte individs evne til at forholde sig objektivt og reflekterende overfor de ydre påvirkninger, det møder på, og giver det enkelte individ mulighed for frit at give udtryk for sine objektive refleksioner.

Det var for øvrigt en “grundsætning”, jeg altid havde med mig, i de år jeg arbejdede med voksne udviklingshæmmede, hvoraf en del ikke havde eller kun i begrænset omfang havde et verbalt sprog. At de jo da i lige så høj grad som andre mennesker studerede og vurderede andre mennesker. Og det er også grundlagt for kommunikation mellem mennesker. At man accepterer og anerkender hinandens gensidige objektive vurderinger af hinanden, og de ting der sker.

Menneskelig universalitet som grundlag for evalueringer…

Som ovenstående eksempler beskriver, så kan man et langt stykke hen ad vejen fortage mange fornuftige evalueringer og vurderinger af, i hvilken udstrækning noget er menneskelig realistisk eller ej, ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle…

Og alt det, der kræver, at andre mennesker skal være i besiddelse af overnaturlige evner, være uden individuel fysisk stoflig substans, være uden selvstændig objektiv evne til at vurdere og opfatte omgivelserne – og hvad man ellers møder på – ja det gør man nok klogt i at forholde sig meget kritisk overfor…

» Repræsenterer menneskerettighederne et universelt menneskesyn?

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Dette indlæg blev udgivet i Etik og grænser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *