Repræsenterer menneskerettighederne et universelt menneskesyn?

Jeg har i et tidligere indlæg: » Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?, været inde på menneskerettighederne, som en repræsentant for universelle grundværdier. Men her var mit fokus rettet mod de organisatoriske og kulturelle faktorer. Og i et andet indlæg: » Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…, har jeg haft fokus på de fælles kerneværdier og orienteringer – der kunne repræsentere noget universelt.

Inspireret af indlægget: » Er menneskerettighederne guddommelige?, af Ricardt Riis, vil jeg i stedet prøve at rette fokus mod de almenmenneskelige faktorer.

Så i stedet for at fokusere på det fælles i organisationsformer og kulturværdier, som bærer af noget universelt – i stedet fokusere på individet som en medfødt bærer af noget alment universelt. Et eller andet sted er det også et noget mere logisk udgangspunkt for definitionen af de universelle elementer, da organisationsformer og kulturværdier er menneskeskabte, og et indirekte spejl af menneskelige værdier.

Og det gennemgående på tværs af forskellige kulturer vil logisk set være de menneskelige grundværdier, og dermed vil universalitet være centreret omkring menneskesynet og definitionen på: Hvad er mennesket for en størrelse.

Til eksempel: Ytringsfriheden: Her er definitionen: At mennesket er et sprogligt væsen, med behov for at udtrykke sig.

En anden faktor, som også er vigtig ved definitionen af det universelle, er, hvorvidt mennesket er dynamisk, med en medfødt latent evne til at “bevæge sig”. Den faktor er afgørende, når det gælder sociale og medmenneskelige problemstillinger. For meget forandringsarbejde er baseret på, hvorvidt mennesket har en dynamisk evne til at bevæge sig eller ej.

I det her perspektiv er universalitet et spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer en form for medfødt menneskelig “naturlov”, der er indbygget i os som mennesker…

En uddybende supplering til begrebet ytringsfrihed.

Forskellige kulturers måder at omtale hinandens religiøse symboler, kommer nogen gange til at fylde meget ved en vurdering af ytringsfrihedens betydning.

Et af de områder, jeg har beskæftiget mig med, er kommunikationen og sprogets betydning for mennesker med diagnosen udviklingshæmning. Noget af det bedste, der er sket for den gruppe mennesker, er, at der er kommet større og større fokus på udvikling af kommunikationen og sproget som en grundlæggende forudsætning for den personlige trivsel.

Set ud fra den synsvinkel får begrebet ytringsfrihed en anden og noget mere central og livsnær betydning.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede

» Er menneskerettighederne guddommelige?, af Ricardt Riis

» Personlig omstillingsevne (definition af menneskelige “grundfaktorer”)

» Den universelle kerneværdi, der definere det gode…

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en kulturel sammenhængskraft?

Dette indlæg blev udgivet i Definitioner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *