”LIVSNÆR” – dokumentation og analyse…

Det er definitionen af en problemstilling – der afgør i hvilken grad, en analyse og dokumentation er livs- og virkelighedsnær. Den efterfølgende bearbejdning og formidling af resultatet er sekundær.

Alle analyse- og dokumentationsopgaver er afgrænsede og reducerede udsnit af virkeligheden. Men de kan i synsvinklen og definitionen være mere eller mindre præcise og virkelighedsnære – for en vis bredde af mennesker.

Da jeg i 90’erne lavede tværgående koordinering på projektet om tilgængelighed for handicappede, blev det en forrygende succes – der efterfølgende resulterede i, at der blev givet en millionbevilling fra Socialministeriet til oprettelse af Center for tilgængelighed til det videre arbejde med problemstillingen. Centerfunktion blev i første omgang oprettet i tilknytning til Hjælpemiddelinstituttet i Høje Tåstrup – men er siden blevet tilknyttet flere forskellige andre sammenhænge – » Statens Byggeforskningsinstitut (SBI); » Danske Handicaporganisationer – For retten til lige muligheder; og muligvis andre?

Baggrunden for, at det blev så stor en succes, var, at problemstillingen blev defineret på tværs af de traditionelle interessegrupper. Så mennesker med forskellige ståsteder kunne relatere sig til resultatet af projektet – og den måde problemstillingen blev defineret på.

I det følgende er et kort rids af den fremgangsmåde, der sikrer, at resultatet af dokumentation og analysearbejde efterfølgende kan danne grundlag for dialog om det videre arbejde omkring en problemstillings tema.

Definitionsfase…

I definitionsfasen handler det primært om at få så mange forskellige opfattelser af – hvordan problemstillingen opleves og ser ud. Jo mere åbent man i den fase kan lade mennesker “tale frit fra leveren” – med udgangspunkt i eget “sprog” – jo bedre.

Derefter handler det om at se hvilket mønster, der knytter problemstillingen sammen – ud fra de forskellige synsvinkler og “sprog”. Der vil altid være et mønster, der knytter problemstillinger sammen – for vi lever jo i den sammen fysiske verden.

Det mønster danner så grundlag for definitionen af en fælles “sproglig” reference-ramme.

Kvalitative interview med forskellige “nøglepersoner”, der repræsenterer forskellige ståsteder – i kombination med arbejdsgrupper, der er bredt sammensat af repræsentanter fra forskellige interessegrupper – kan her være en god arbejdsmetodisk tilgang.

Analyse- og dokumentationsfase…

Analyse- og dokumentationsfasen tjener mest det formål, at “bevise” hvorvidt beskrivelsen af en problemstilling rent statistisk er noget, mennesker kan genkende og relatere sig til.

Her er spørgeskemaer en velvalgt analysemetode – med en efterfølgende bearbejdning af resultaterne ved kombinationer af de forskellige svarmuligheder.

Definitionsfasen er den vigtigste…

Mennesker bruger gerne meget tid og ressourcer på at analysere og lave rationel dokumentation. Men det er definitionsfasen, der er den vigtigste. Og hvis definitionen af en problemstilling ikke er livsnær og relevant for ret mange mennesker, så kan man fylde nok så mange analyser og dokumentation på. Det bliver det ikke bedre af. Tværtimod. Vildskuddet bliver bare mere og mere massivt. Men er og forbliver et vildskud…

Og så får vi fænomener som: Systemerne for systemernes egen skyld; Teorier for teoriernes egen skyld…

Varmluftige og virkelighedsfjerne…

» Stereotype “SANDHEDER”…

» Samfundspolitisk styring og regulering…

» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…

Dette indlæg blev udgivet i Dokumentation og analyse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *