Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige…

Hvor meget sandhedsværdi skal vi lægge i de videnskabelige sandheder, som vi i forskellige sammenhænge (institutioner, læreanstalter, litteratur, medier mm) bliver præsenteret for livet igennem?

Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…

Det naturvidenskabelige er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat…

Men det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er særlig videnskabelig. En del af det der foregår i anvendelsesfasen er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Her er der tale om teoretiske perspektiver / synsvinkler – der kan sige noget om noget, på baggrund af de forudsætninger der er opstillet for perspektivet / den teoretiske synsvinkel (» Hvad er et teoretisk perspektiv?). “Løsrevne” sandheder indenfor de pseudovidenskabelige områder, kan godt blive noget diffuse og intetsigende. Her er det som ofte mere interessant og relevant at diskutere antagelserne / forudsætningerne for perspektiverne / synsvinklerne – end konklusionerne / resultaterne…

Sund skepsis og kritisk sans over for sandhedsværdien og anvendelsen af det videnskabelige – er altid en meget god idé…

Der er som ofte altid noget om noget – men hvor meget – og under hvilke forudsætninger?

Dette indlæg blev udgivet i Definitioner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *