Et holistisk verdensbillede – og menneskesyn…

Der vil opstå trivselsproblemer, når det holistiske verdensbillede og menneskesyn tilsidesættes. De der er mest udsatte, er de, der på forskellig vis bliver klientgjorte i en form for “behandlingssituation”. Enten i kraft af en diagnose, hvor individet bliver identificeret med diagnosen – eller i kraft af en social position, hvor individet bliver identificeret med en stereotyp udgave af en social profil.

Mennesker er også fysisk påvirkelige af ikke fysiske faktorer. Stress, der er en psykisk overbelastning, kan for eksempel give fysiske påvirkninger: Hovedpine, forhøjet blodtryk, muskelinfiltrationer, søvnløshed – mangel på appetit mm. Dårlige “stemninger” kan også give mange mennesker fysisk ubehag.

Det er ikke ukendt, at et miljøskift kan have give trivselspåvirkninger. Det gælder indenfor arbejdsmiljø – hvor mennesker, der fungerer dårligt et sted, kan blomstre op og stortrives et andet. Det samme kan ses indenfor institutionsverden, hvor det også er kendt, at nogle mennesker med diagnosen udviklingshæmning kan vise helt nye sider af deres personlighed, ved en flytning til et andet bosted med en ny personalegruppe. Når de her ting sker – så bliver det nogle gange kaldt for “kemi” – fordi det ligger udover, hvad der rationelt kan dokumenteres i den fysiske verden. Men det, der kaldes “kemi”, er faktorerne i de andre livsdimensioner af det holistiske verdensbillede: Åndelighed, æstetik, følelser og den uformaliserede sociale relationsdannelse (empati)…

I det holistiske billede spiller de forskellige livsdimensioner sammen. Den åndelige dimension kan for eksempel ikke “overtage” eller “erstatte” den fysiske dimension – eller omvendt. De forskellige dimensioner skal integreres i et harmonisk samspil.

Kreativ skabende fantasi er kreativ skabende fantasi – ikke en kop kaffe og et varmt fodbad. Men derfor kan de to dimensioner godt spille harmonisk sammen – hos en helstøbt og harmonisk personlighed…

Hovedet i skyerne – fødderne på jorden – og hånden som hjertets praktiker…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi…

» Holisme

Dette indlæg blev udgivet i Etik og grænser. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Et holistisk verdensbillede – og menneskesyn…

  1. Ulla Thorup Nielsen Ulla Thorup Nielsen skriver:

    NB:

    Den holistiske helhed vil være afgrænset af de acceptede livssfærer…

    Der kan dermed være stor forskel på et holistisk menneskesyn hos mennesker, der accepterer den åndelige dimension – og hos dem, der ikke gør…

    En rationel udgave af det holistiske syn, vil være baseret på troen på, at det kan lade sig gøre at “skematisere” elementerne i det holistiske billede. At opnå bevidsthed og kontrol over det…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *