Personlige læreprocesser er kontekstbestemt…

Der er kommet meget fokus på selvudvikling og personlig læring i de senere år. Men meget er ikke relevant som personlig læreproces, da det er kontekstbestemt. En realistisk opdeling i individ og miljø/omgivelser – er central for harmoniske læreprocesser.

En stor fokusering på den personlige læreproces kan skabe et skævt forhold mellem individ og omgivelser. Individet kan gå hen og bliver helt “storhedsvanvittig” og selvfikseret, hvis alt vendes mod den individuelle udvikling og læreproces. Hvis den personlige læreproces også bliver tillagt en meningsskabende betydning, kan den personlige livsmening miste en hel del betydning, hvis mennesker skifter miljø og sammenhæng.

Mange personlige erfaringer og oplevelser får ikke den værdi i nye miljøer, som den har, hvis mennesker bliver hængende i det samme miljø – med de velkendte mennesker og problemstillinger. Det kan for nogen blive valget mellem at have en selvudviklende lærende mening og identitet knyttet til kendte miljøer og oplevelser, eller at flytte sig til noget andet – til en erkendelse af, at den personlige lære, identitet og erfaring, de har med i bagagen, er “værdiløs” i en anden sammenhæng. Det gør forandringer og miljøskift til noget meget personligt svært og krævende. Og er formodentlig en af grundene til, at nogle mennesker kan komme til at hænge fast i dårlige miljøer, oplevelser og mønstre et helt liv. Så har livet og fortiden en form for værdi og mening.

De personligt udviklende kurser, mennesker deltager i – enten i arbejdslivet eller som tilbud i det sociale system – er uden værdi for andet og mere, end det aktuelle ståsted mennesker har, når de deltager på kurserne. Mange, der lander i det sociale system, får svære og svære ved at komme fri af systemet igen, jo flere personligt udviklende kurser de bliver udsat for – i systemet. De personligt udviklende læreprocesser, der bliver knyttet til det sociale system, er værdiløse og ubrugelige i andre sammenhænge.

Omgivelserne og andre mennesker er også foranderlige og omskiftelige (eller bør være det) – og skal også have “fylde” i “læreprocessen”. Det giver den bedste lære for den personlige omstillingsevne. Jo større fokus der kommer på det personligt udviklende element – jo dårligere bliver menneskers omstillingsevne…

Dette indlæg blev udgivet i Læringsrum & læreprocesser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *