Menneskesyn og kulturdannelse…

Menneskesynet spiller en stor rolle i kulturdannelse. Det kan være et svært begreb at sætte ord på, uden at det bliver meget intellektuelt og komplekst.

Men ikke desto mindre går det igen som en grundforudsætning i mange debatter om samfundsmæssige tiltag til løsning af sociale og kulturelle problemstillinger. Det sker ofte, uden at der bliver stillet spørgsmålstegn ved – om den grundforudsætning nu også er helt rigtig.

For at få det lidt ned på jorden, og se på begrebet menneskesyn på en lidt mere enkel og letforståelig måde – kan vi som udgangspunkt centrere det til at handle om spørgsmålet: Individ eller samfund?

Individ

Hvis man forudsætter, at menneskers personlighed og livsmuligheder er et rent produkt af arvelige og medfødte træk – så vil der komme et stort fokus på samfundsmæssige tiltag i form af fysiske, psykiske og sociale behandlingstilbud.

Det vil sige – årsagerne til problemer og problemløsning skal findes hos det enkelte individ.

Og så kan vi lande med: Det er din egen skyld.

Her er menneskesynet: At mennesker er ret ens – og med de rette behandlingstilbud, kan det lade sig gøre at afhjælpe personlige mangler hos de enkeltindivider, der falder uden for samfundets sociale rammer.

Samfund

Hvis man forudsætter, at menneskers personlighed og livsmuligheder er et rent produkt af samfundets kulturpåvirkninger – så vil der komme et stort fokus på samfundsmæssige tiltag i form af tilpasning af de sociale rammer.

Det vil sige – årsagerne til problemer og problemløsning skal findes i den måde vores samfund er indrettet.

Og så kan vi lande med: Det er samfundets skyld.

Her er menneskesynet: At mennesker er ret ens – og under ensartede sociale forhold, vil mennesker udvikle sig nogenlunde ens.

Periodevist er der mere eller mindre fokus på enten det ene eller andet: Individet eller samfundet?

Men de baserer sig begge på den grundantagelse – at mennesker er eller burde være – ret ens.

Men er mennesker det – og bør mennesker være det?

Skal det dialogbaserede og tværkulturelle kommunikationssamfund for alvor blive en realitet – så kræver det også en stillingtagen til det menneskesyn, der ligger til grund for sociale og kulturelle tiltag.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur og normer og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *