Strukturforelskelse – og varm luft…

En god struktur og organisering er guld værd – og letter meget i hverdagen for mange. Men det er ikke løsningen på alle problemer. Vi kan ikke omorganisere og omstrukturere os til løsninger på alt.

Den offentlige sektor har gennem efterhånden mange år været gjort til genstand for en sand strukturforelskelse. Strukturændringer er blevet noget kronisk – og mange af de ressourcer der bliver brugt i den offentlige sektor – går til kaotisk strukturforvirring.

Det er ikke omkostningsfrit at lave strukturændringer. På skrivebordet er det selvfølgelig let at slå nogle streger på et papir – og lege med tankerne om hvordan alt kan rokeres rundt på kryds og tværs. Men det er en verdensfjern leg uden kontakt med fysiske realiteter.

I foråret deltog jeg ved et foredrag med personalechefen fra SKAT. En offentlig arbejdsplads med mange ansatte. Den omorganisering, der fulgte i kølvandet på kommunalreformen, er meget omfattende. De første fodfejl man gjorde, med at tvangsflytte medarbejdere fra den ene ende af landet til den anden – så medarbejderne flyttede med opgaverne, der blev samlet i nye enheder – den havde man droppet. Det gav alt for meget kaos og personlige omkostninger.

Hos SKAT havde man derefter valgt at gribe det noget mere realistisk an – og havde lavet en 6 års plan for omstruktureringen. Det indebærer blandt andet, at omfordelingen af opgaver i nye enheder sker i etaper, og der er tid til at lære medarbejderne op i nye opgaveområder. Det havde givet noget stabilitet for medarbejderne – og virkede til at fungere godt. Det har så omvendt givet noget udefrakommende kritik af opgaveløsningen. Der er nogle ”huller”, hvor kontrollen og inddrivelse af gæld ikke fungerer optimalt. Men alt har sin pris.

Det koster at omorganisere. Det koster tid og ressourcer – og hvis der ikke er lavet en realistisk plan for implementeringen – så koster det nogle år med kaos – hvor der ikke er ret meget, der fungerer.

En god struktur – er kun god, hvis den er godt implementeret og udgør en stabil ramme, for de der har behov for at fungere sammen indenfor de pågældende områder. Og netop de mange års mange omorganiseringer og strukturændringer indenfor den offentlige sektor – gør den offentlige sektor mere eller mindre ”strukturløs” i stabil forstand. Den er undervejs i en endeløs forandring uden fast form.

Der er for alvor tid til forankring indenfor den offentlige sektor. Tid for at lade de strukturer der nu engang er valgt – få ro til at finde noget stabilitet og nogle rutiner for de ansatte – og ikke mindst for samfundets borgere. Det kunne da være meget rart, hvis der bare er en lille smule af den offentlige systemverden, der når at blive så ”kendt” af samfundets borgere, at det også kan repræsentere en form for tryghed for borgerne. Det giver tryghed at kende de vilkår, man spiller sammen med.

En kronisk omstrukturering – er en luftig konstruktion, der lever på illusionen om – at med den rette struktur bliver alt meget nemmere og meget bedre. Men det gør det ikke.

Kun med en stabil struktur, bliver alt meget nemmere og meget bedre.

Dette indlæg blev udgivet i Struktur og trivsel. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *