Arbejdspolitisk nyorientering

(Noter fra kurset organisation og læring – KUA – 2008)

Kilde: “At lave noget for dets egen skyld” – Birger Steen Nielsen – Social Kritik

Med afsæt i Richard Sennetts seneste bog – Den ny Kapitalismes kultur – prøver forfatteren at indkredse grundlaget for en arbejdspolitisk nyorientering.

Forfatternes udgangspunkt: Man må sætte en ny opmærksomhed og selvbevidsthed om arbejdets kvalitet i centrum for arbejdspolitikken – hvor det ikke bare handler om, hvordan man arbejder – men også hvad man laver.

Den moderne arbejder vil ikke bare have et godt arbejde – de vil også lave et godt arbejde.

Det stiller krav om en nyorientering i fagbevægelsen – der traditionelt kun har beskæftiget sig med – rammerne for arbejdet – hvordan – løn – arbejdsmiljø osv.…

Sennett
Analyserer den ny kapitalistiske kultur, som en historisk, og dermed åben omformning af en form for kapitalistisk kultur til en anden. Han interesserer sig for hvad denne omformning betyder for menneskets selvbevidsthed og selvforståelse – deres livsførelse.

Det er et erfaringsperspektiv han anlægger.

Management-tænkningen
Sætter det gamle op imod det nye, som to forskellige modeller uden sammenhæng

De to systemer fremtræder som absolutte systemer, der kun bedømmes ud fra dem selv.

Menneskers handlinger reduceres til positivt og negativt – i forhold til de givne systemer – og dermed et råmateriale, en ressource der skal tilpasses systemerne.

Centralt begreb: Arbejdsorientering
En bureaukratisk og social kapitalisme – det er det, vi bevæger os væk fra.

Sennett taler om den bureaukratiske kapitalismes sociale og emotionelle traumer – i den klassiske socialistiske kritik: fremmedgørelse – forstået som behovsudskydelse der blev til en livsform.

Det andet samtidige perspektiv – social kapitalisme – havde til formål at integrere arbejderen i samfundet for at få en stabiliseret samfundsorden.

Den bureaukratiske og sociale kapitalisme:

  • Gav organiseret tid – en forudsætning for sammenhængende erfaringsdannelse.
  • Dannede ramme om en arbejdstilknytning – så den enkelte fik mulighed for at udvikle sin personlige omgang med institutionen – og opnå det Sennett kalde institutionel viden – som gav en fornemmelse af selvstændige handlemuligheder.

Sennetts overvejelser er interessante – pga. hans fornemmelse for den arbejdskulturelle kvalitet.

En illusion man ikke kan være foruden, er ikke blot de selvstændige handlemuligheder – men at ens arbejde er nyttigt og godt. Det er det, der binder mange offentlige ansatte i dysfunktionelle jobs – illusionen om at gøre en forskel. Et godt arbejde bringer således en social arbejdsorientering til udtryk, det er dets arbejdskulturelle værdi.

Kritik af Sennetts analyse: Han glemmer arbejderbevægelsens kollektive påvirkning – og fokuserer på relationen mellem arbejder og kapitalistisk institution. Denne form for kapitalisme spillede en væsentlig rolle for udviklingen af en arbejderidentitet og samfundsborger.

Craftmanship
At gøre noget for sin egen skyld: Gennem arbejdet måler man sin dygtighed og sine evner.

  • Arbejdet en kilde til selvbevidsthed.
  • Det relaterer sig til en genstandsmæssighed – Ikke fordi der er tale om objektive normer og standarder – men: subjektivt-objektivt.
  • Et godt arbejde lever op til ydre normer og standarder – men hver gang lidt anderledes og – som fornyer normer og standarder – gør kulturen ny – Af Marx kaldet arbejdets kunstsans.

Med kapitalismens revolutionering af produktionsforholdene falder denne indre formålsrationalitet væk.
Ønsket om at lave et nyt arbejde er uforeneligt med den nye fleksible kapitalismes principper.

Dem permanente omstrukturering:

  • Dens egentlige fundament er etableringen af en fundamental eksistentiel usikkerhed og den angst der følger af det. Det der skaber den usikkerhed er, at omstrukturering bliver permanent.
  • Konsulenten er den nye kapitalismes idealtypiske forandringsagent, der farer ud og ind, men aldrig dvæler. Dermed forflygtiges også ledelsernes ansvar.
  • Man må hele tiden orientere sig mod, hvilke krav der nu stilles til en. Når den altid midlertidige fornyelse bliver et mål i sig selv, skabes der ikke plads til fordybelse.
  • For den enkelte kan arbejdets værdi stadig være høj – men den moralske præstige transformeres.
  • Og den identitet man kan opnå på den måde – er snarere en refleks på af de positioner man for tiden kan indtage. Det gør selvfølelsen ustabil og rettet mod en higen efter anerkendelse. Den euforiske identifikation kan når som helst slå om i stress og depression. Andre trækker deres arbejdes identifikation tilbage – og lader som de spiller med på melodien – der opstår et kulturhykleri.

Arbejdsfællesskaberne er skrøbelige – og forsvinder f.eks. når man mister sit arbejde.

I den nye kapitalisme får uligheden et nyt ansigt: isolation, marginalisering.

Fiaskoen – er den nye kapitalismes socialpsykologisk klangbund – og er omgivet af tabu og tavshed – der er tale om det største sociale tabu i USA.

Sennett bliver af kritikere betragtet som bagudrettet og konservativ.

Forfatterens kritik af Sennett
Senetts analyse fremstår uden sammenhæng med økonomiske og samfundsstrukturelle forhold – og først sådan en sammenhæng vil gøre de institutionelle og arbejdsmæssige ændringer som han analysere – gennemsigtige og forståelige.

Opsamling
Man har et ansvar for det man laver. Men det gælder også i forhold til arbejdet som proces. Derfor rummer en moderne faglighed også et stærkere element af intellektuel viden og erkendelse og moralsk dømmekraft.

Et godt arbejde er på moderne præmisser et arbejde der er med til at skabe sammenhæng.. Og det kræver at det udføres i bevidsthed om dets mulige virkninger.

Den nye kapitalisme kan ikke indfri arbejdernes forventninger om et godt arbejde, så feltet ligger åbent.

Dette indlæg blev udgivet i Dannelsesteori og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *