Refleksion-i-handling

Schön, D.A. (1987). “Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling”

For Schön indgår tænkning, refleksion, handling og læring i et nært indbyrdes samspil, hvor de enkelte funktioner ikke altid lader sig udskille, og når man sommetider lynhurtigt kan give relevante svar på indviklede problemer betjener man sig ikke af systematiske overvejelser, men trækker samtidigt på en masse forskellige indsigter.

To pointer:

  • Den viden-i-handling der er karakteristisk for kompetente praktikere på det professionelle område, er ikke den samme som den professionelle viden der undervises i på skolerne
  • Kompetente professionelle har ofte kapacitet til at udvikle ny viden-i-handling ved refleksion-i-handling. Kilderne til viden-i-handling indebærer refleksion-i-handling, og er ikke begrænset til den forskning, der udvikles på professionelle skoler.

Viden-i-handling
Ekspertise: De former for kompetencer praktikere nogle gange udviser i unikke, usikre og konfliktfyldte praksissituationer.

Intelligent: Når nogen gør noget på en intelligent måde, gør de én og ikke to ting. Handlingerne følger en bestemt fremgangsmåde eller stil – ikke særlige anvisninger. Intelligent har i denne sammenhæng ikke noget med intellektuel at gøre.

Tavs viden: skabt af Michael Polanyi i The Tacit Dimension (1967). Vores evne til at vurdere – genkendelses- og forståelsesprocesser – bygger på tavs viden. For eksempel evnen til at genkende ansigter, vurdere uregelmæssigheder ved udførelse af håndværk.

Andet eksempel: En tennislærer starter med at hjælpe sine elever til at få følelsen af at “ramme bolden rigtigt”. Når de først har fået den følelse, kan de selv begynde at opdage og rette deres egne fejl, når de “rammer forkert” – uden at være i stand til hvordan fornemmelsen er, og hvordan de opnår den. Det er tavs viden.

Viden-i-handling referer til de former for know-how som vi afslører i vores intelligente handlinger – åbenlyse iagttagelige handlinger som at køre på cykel, og hurtige vurderinger af et regnskab. Handlinger vi foretager spontant uden at være i stand til at forklare det med ord.

Beskrivelser og forklaringer af viden-i-handling vil altid være konstruktioner. Viden-i-handling er dynamisk – og de begreber der bruges til at beskrive viden-i-handling er statiske: Facts, procedurer, regler og teorier.

Refleksion-i-handling
Vores spontane viden-i-handling hjælper os normalt gennem hverdagen. Nogen gange gør den det ikke – og så reagerer vi med overraskelse.

Vi kan ignorere det på forskellige måder – eller reflektere over det i en efterfølgende evaluering. I ingen af tilfældene får det betydning for handlingen.

Reflektion-i-handling: Forekommer når vi reflekterer midt i handlingsforløbet, og kan nå at bruge vores refleksioner til at omforme det vi gør, mens vi gør det.

Et mønster af spørgsmål og reaktioner kan beskrives som momenter i en refleksion-i-handling proces:

  • Starter med en handlingssituation vi måder med spontane og rutinerede reaktioner – der bygger på viden-i-handling: Strategier, forståelse for fænomener og indfaldsvinkler til skitsering af en opgave.
  • Rutine reaktioner fører til et uventet resultat, der ikke passer ind i kategorierne for vores viden-i-handling – og det tiltrækker sig vores opmærksomhed.
  • Overraskelsen fører til refleksion indenfor handlingsforløbet.
  • Refleksion-i-handling har en kritisk funktion, den anfægter den antagne struktur i vores viden-i-handling.
  • Refleksion giver mulighed for at eksperimentere på stedet.

Det der adskiller refleksion-i-handling fra andre former for refleksion, er at det får betydning for handlingen.

Forskellen på viden-i-handling og refleksion-i-handling:

  • Når en trænet udøver af for eksempel en idræt gør brug af variationer, til at tilpasse sig det der sker i situationen – er der ikke tale om overraskelser men variationer – som foregår indenfor det kendte – og reaktionerne overskrider ikke det kendte. Det er viden-i-handling.
  • Men i disse forløb, kan der undervejs være sekvenser, der har karakter af refleksion-i-handling integreret i forløbet, som er svære at skelne.
  • Når gode musikere improviserer sammen, udviser de refleksion-i-handling – glidende integreret i den igangværende optræden.
  • I konversationer er der tale om refleksion-i-handling. Det er en kollektiv sproglig improvisation.

Viden-i-handling og reflekson-i-handling er processer, vi kan gennemgå, uden at være i stand til at sige, hvad vi gør.

Praksis
Viden-i-handling og refleksion-i-handling professionel ekspertise (til forskel på hverdags ekspertise).

Professionel:

  • En professionel er end der gør krav på ekstraordinær indsigt i forhold af stor menneskelig betydning (Everett hughes 1959)
  • Overenskomst med samfundet om at have et særligt mandat indenfor sit felt
  • Høj grad af autonomi i regulering af egen praksis
  • Særlige fællesskaber af praktikere der adskiller dem individer, som de har særlige rettigheder og privilegier over
  • Fælles traditioner / konventioner for handlinger
  • Fælles vurderingssystem
  • Viden-i-handling er indlejret i den socialt og institutionelt strukturerede ramme
  • En kompetent praktiker er altid engageret i instrumentelle problemer indenfor sit felt. Søger de bedste midler til at opnå faste utvetydige mål – sundhed indenfor medicin etc.
  • Professionel kompetence består af anvendelse af teorier og teknikker, der er udledt systematisk – til løsning af de instrumentelle problemer i praksis

To typer af praksissituationer:

  • Velkendte situationer hvor praktikeren kan løse problemet ved rutinemæssig anvendelse af facts, regler og procedurer (Viden-i-handling)
  • Ukendte situationer hvor praktikeren på baggrund af standardiserede procedurer må ræsonnere sig til en plausibel problemforståelse og løsning – for eksempel diagnose og forslag til behandling. Der er her tale om en begrænset form for refleksion-i-handling, hvor regler, teorier og teknikker fungere som mellemled

Refleksion-i-handling der giver ny type af betydning:

  • En læge er opmærksom på at 85 % af de tilfælde, der kommer i hendes praksis, ikke er i “bogen”, og reagerer på en patients opregning af symptomer ved at opfinde og efterprøve en ny diagnose
  • Hun fungerer mere som forsker der forsøger at udvikle et ekspertsystem, end som ekspert hvis adfærd er struktureret på forhånd

Konstruktionistisk syn: Praktikerne konstruerer sine praksissituationer – både i udførsel af professionel ekspertise og professionel kompetence. Vores sansninger, vurderinger og overbevisninger har rødder i den virkelighed, vi selv har skabt og accepteret som virkelighed.

Objektivistisk syn: Professionel erkendelse hviler på et grundlag af facts.

Praktikum
Forskellige former for forståelser af praktikum:

  • En form for teknisk oplæring: En professionel erkendelse som facts, regler og procedurer der kan anvendes uproblematisk på instrumentelle problemer.
  • At lære at “tænke som en…”: Her vil der også være oplæring i reglerne for de undersøgelser, hvor kompetente praktikere ræsonnerer sig frem i problematiske tilfælde – for at afklare forbindelser mellem generel viden og specifikke tilfælde – og en træning i refleksion-i-handling, hvor praktikanten i situationen selv må udvikle nye regler og metoder for overvejelser. Det antages her, at der findes et rigtigt svar på alle problemer og situationer, i den viden der er erkendt og er til rådighed
  • Træning i den form for reflektsion-i-handling hvor der findes ny mening i usikre situationer. Det antages her, at der ikke findes et korrekt svar på alt. Her trænes evnen til at formulere problemer på nye måder og konstruere og afprøve nye forståelseskategorier.

Kommentar
Professionelles refleksion-i-handling er begrænset af de institutioner og traditioner, der karakteriserer professionens særstatus i samfundet.

Dette indlæg blev udgivet i Læringsteori og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *