Piagets teori omsat til praktiske indlæringsformer

Nissen, Thomas (1970). “Indlæringsformer, særlige procedurekrav og kriterier” (Overskred på flere punkter Piagets forståelse)

Kumulativ indlæring

Indlæringsproduktet er situationsafhængigt – og kun virksomt under betingelser der svarer til indlæringsbetingelserne Kompetencen på baggrund af kumulativ indlæring har stabile og konstante miljøforhold som forudsætning Kompetencen kan beskrives som færdigheder Tilrettelæggelse af kumulativ indlæring sker ved at tilrettelægge miljøet, så det er stabilt og der ikke forekommer stimuli ud over dem der er relevant for indlæringsproduktet. Den form for indlæring er ikke hensigtsmæssig – og bruges kun i indledende faser i behandling af dybt psykotiske og åndssvage. Ellers bliver den kun brugt i dyreforsøg, hvor formålet er at analysere en funktionsmåde. Problemet med denne indlæringsform er, at den er så situationsafhængig, at selv små forandringer i de generelle opvækstbetingelser får det indlærte til at bryde sammen.

Assimilativ indlæring

Indlæringsproduktets funktionsmåde er uafhængig til det miljø det er indlært i – andre miljøer reduceres til at fungere som indlæringsmiljøet, hvorved indlæringsproduktet bevarer sin styringsfunktion.

  • Det indlærte har kun betydning for individet i forhold til formålet
  • Individet må have kendskab til miljøet, udover det der er nødvendig for udførelse af færdighederne – og vide hvordan det skal orientere sig i skiftende miljøer – vide hvor det skal befinde sig

Indlæringen forudsætter et miljø der ikke er for stereotypt, men giver anledning til analyse af miljøet. Det bedste er, hvis individets kognitive niveau er sådan, at en formålsformulering kan anvendes om associerede forløb. Miljøet skal helst indeholde så få begrænsninger som muligt, med plads til så mange spontanforløb som muligt. Det styrker indlæringsproduktet hvis miljøet undervejs ændres. Regression ved kumulativ indlæring medfører adfærdens opløsning – ved assimilativ indlæring er “hensigtsmæssige” regressioner nødvendige for at give mulighed for tilpasning til nye miljøændringer. Færdigheden er sårbar overfor miljøforandringer – hvor indlæringsproduktet mister sin styringsfunktion. Derfor er det vanskeligt at ændre kulturer udefra.

 

Akkomodativ indlæring

Modificering af indlæringsprodukter, der er indlært enten ved assimilative eller kumulative processer. Kompetencer ved denne indlæringsform:

  • Færdighederne opretholdes men er frigjort fra de miljøer de er indlært i
  • Individet kan fastholde fremgangsmåder frigjort fra de totalforløb de tidligere forekom i totalforløb med
  • Handlestrategier der er potentielt brugbare i alle situationer
  • Individet bliver sensitivt overfor miljøfaktorer der er potentielt betydningsfulde i enhver situation

Forudsætningerne for planlægning af indlæringsforløbene adskiller sig ved de to øvrige, ved ikke at have en forudbestemt situation de skal tilpasses til. Det pædagogen kan forberede er: Orientere sig om hvilke dimensioner forholdene vil ændre sig, hvilke faktorer det vil blive nødvendigt at indrette sig på; og hvilke operationer det vil blive nødvendigt at foretage – uanset hvilken retning udviklingen omkring individet vil tage. Der kan ikke udtrykkes en forløbsbeskrivelse – men en formålsbeskrivelse. Formålsaktualisering ved akkomodative forløb stiller store krav til individets kognitive evne – og individet er mere afhængig af pædagogens overblik end ved de andre forløb – formålsfasen er derfor meget vigtig. Procedurekravene kan sammenfattes under betegnelsen: Dissociativ tilrettelæggelse. Herved forstås systematiske bestræbelser på at blokere og forstyrre tidligere indlærte forløb, ved:

  • Individets adfærd får andre konsekvenser end det hidtidige – Forventede
  • At blokere adfærden i alle faser – og dermed fremtvinge miljøanalyse og differentiering af bevægelser

At provokere til aktualisering af de kognitive korrelater hos individet – for eksempel verbalt: Hvorfor? Og som følge af hvad? Herved opnår man, at fortid og fremtid sættes i realtion til den aktuelle situation.

Dette indlæg blev udgivet i Udviklingsteori og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *