Pædagogikkens ståsted og rolle

Centralt til forståelsen for pædagogik og pædagogisk psykologi, er det ståsted fagets teorier har i forhold
til naturvidenskaberne.

Vi har i den vestlige kultur stor tradition for den naturvidenskabelige tankegang og forskningsmetode. Det vil sige viden og faglighed, der lader sig dokumentere ved efterprøvning i praksis. Den sanselige del af verden.

Meget pædagogisk teori og faglighed er ikke på samme måde mulig at dokumentere ved praktisk efterprøvning. Meget teori er dannet ud fra erkendelser om mulige sammenfald – der lader sig forklare ved en bestemt opfattelse af psyke og personlighed. Det vil sige, det er tænkte og abstrakte teorier, der giver nogle forklaringsmodeller.

Indenfor faget er der mange forskellige forklaringsmodeller, der alle bygger på forskellige grundantagelser. Faget er ikke eksakt i sine løsningsmodeller – men kan bedst opfattes som et metodisk muligheds-scenarie – der giver nogle redskaber til for eksempel at støtte mennesker med livsproblemer.

Mange faglige modsætninger indenfor dette felt, skal søges i de forskellige grundantagelser, som forklaringsmodellerne bygger på.

Dette indlæg blev udgivet i Teori og faglighed og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *