Freuds psykoanalyse

Gammelgaard, J. (2007): ”Psykoanalyse”

Freud psykoanalyse betegnes om klassik, fordi den bliver brugt som referencepunkt for mange nutidige teorier.

Som udgangspunkt er Freuds teori ikke så gennemarbejdet, at det har kunnet stå alene – men fordret meget arbejde af hans efterfølgere.

I dag er psykoanalysen ikke en teori – men mange teorier – der er udviklet og modificeret af mange forskellige efterfølgere.

Det gennemgående i teorierne er de tre begrebet:

• driftsteorien

• Udviklingsteorien (Herunder antagelsen om barndommens betydning for normal og patologisk udvikling)

• Teorien om det ubevidste

Freud var en del af en epoke (1890-1918) i Wien, der var præget af nyfortolkning indenfor mange områder – (modernisme) malerkunst, musik, litteratur og arkitektur. Denne epoke var et opgør med rationalismen.

Man rettede sig mod det subjektive – der indenfor hver fag / genre, fik sit eget symbol og udtryk.

Både kunstnere og Freud vendte sig mod den indre verden.

Freud indså at sjælelige forstyrrelser ikke alene kan forklares ved ydre hændelser eller traumer. Mennesker reagerer på baggrund af en forståelse og fortolkning, der er skabt på baggrund af tidligere erfaringer – og på driftsbaserede ønsker, der farver det vi ser – og får os til at handle på måder, der ikke altid er gennemskuelige for os selv.

Om Freud

• 1856-1939

• Uddannet indenfor medicin

• Indledte sin karriere som neurofysiolog

• Opnåede international anerkendelse for en afhandling om afasi

• Slog sig ned som privatpraktiserende læge med speciale i nervøse lidelser

• Skrev sammen med Josef Breuner ”Studier i hysteri” 1895

• Nåede til en erkendelse af psykens store rolle i den normale og sygelige udvikling

• Erfarede at samtaler kunne fjerne alvorlige fysiske symptomer (lammelse, blindhed og kramper)

• Erfarede at hysteriske symptomer forsvandt, når traumatiske oplevelser der var fortrængt i vågen tilstand, blev genkaldt under hypnose

• Freud opgav hypnosen, og udviklede en teknik – der stadig bruges – karakteriseret ved briksen og de fire ugentlige sessioner

• Freuds forståelse for menneskepsyken nåede nogle dybder – der går den stadig vedkommende

I dette århundrede – er psykoanalysen søgt tillempet den rationalistiske tænkning.

Psykoanalysens driftsbegreb

Freud tillagde seksualdriften stor betydning som drivende kraft for menneskets tanker, følelser og handlinger.

Seksualdrift har en bredere og anden betydning end hverdagssprogets betydning af ordet.

Freud måtte gøre op med fordommen om seksualdriften, som værende begrænset til forplantningsevnen og den antagelse, at den udvikles med kønsmodningen i puberteten.

I 1905 definerede Freud drift som: Et psykologisk begreb og en indre kontinuerligt flydende pirringskilde. Det vil sige et indre pres til psyken om at gøre noget ved dette pres.

Drift er et grænsebegreb mellem psyken og det somatiske, og Freuds bidrag til forståelse af sammenhængen mellem psyke og krop.

Når man i nutiden har skubbet driftsbegrebet i baggrunden – skyldes det ifølge Gammelgaard – en misforståelse af begrebet som et rent biologisk begreb.

Den franske psykoanalyse har arbejdet Freuds begreber frem til revolutionerende nytænkning.

Jean Laplanche (1924-)

Samlet sin forskning omkring den såkaldte forførelsesteori

Bredt il fortolkning til at omfatte størstedelen af Freuds metapsykologi

Udgave sammen med Pontalis i 1967 en psykoanalytisk grundbog, der er blevet brugt på tværs af psykoanalytiske grupperinger

Har i dette arbejde lagt grunden til det han selv kalder et nyt fundament for psykoanalysen

Hensigten har været at fundere driftsbegrebet et andet sted end i biologien (som mange andre har gjort og som er lægmandsforståelse af seksualdriften)

I modsætning til den objektrelationsteoretiske skole, taler man i fransk analyse om den anden eller andethed

Andethed er central for Laplancnes tænkning

Den infantile seksualitet (Driftsbegrebet som det er fortolket af Jean Laplanches)

Udgangspunktet for Freuds teori om psykisk liv var antagelsen af en indbygget antagonisme

Han udformede den antagelse at seksualdriften ikke er til stede oprindelig – men udvikler sig ved at læne sig op ad instinkterne – og i samme moment løsriver sig og får sit eget liv

Eksempel – barnets suttende bevægelser – der starter med overlevelsesdrift eller instinktiv handling – og videreføres til sutten på tommelfinger – der er nydelse og lystbetonet

Mens instinkterne oprindeligt er det fundament som driften opstår af – bliver forholdet omvendt, efterhånden som udviklingen skrider frem

Uden glæden og lysten ved os selv og de ting vi gør, kan vores overlevelse være truet

For eksempel er spiseforstyrrelser eksempler på, at seksualdriften ikke længere er i stand til at danne fundament for lysten til livet – seksualdriften formår ikke at danne fundament for overlevelsesdriften (overlevelsen er truet fordi menneskene ikke formår at elske deres egen krop)

Senere modificerede Freud sine antagelser

Dødsdriften har også betydning for spiseforstyrrelser

Freud blev efterhånden overbevist om, at der ikke var så stor en modsætning mellem overlevelses- (jeg) driften og seksualdriften – som han oprindeligt havde forestillet sig

Narcissisme

Freud 1914: Hovedsynspunkt

Den seksuelle driftsenergi (Libidoen) besætter ikke kun personer i den ydre verden – vores eget jeg er også genstand for denne besættelse – (naturlig glæde ved os selv og de ting vi gør – og forbinder glæden ved os egen person)

Nogle mennesker er ikke i stand til at tilføre deres jeg denne besættelse – og bliver derfor optaget af konstant at få tilført bekræftelse udefra – i en grad at andre mennesker ikke elskes for det de er, men for deres bekræftende funktion

Kohut introducerede begrebet ”selvobjekt” som betegnelse for, at den narcissistisk forstyrrede person betragter og behandler et andet menneske som forlængelse af personens eget selv. Den anden har ikke værdi i sig selv.

Teoretiske konsekvenser for Freud

Jeg besættelse betød en transformation af den seksuelle energi – en deseksualisering, som er en af de veje driften kan gå mod en tilfredsstillelse

Gennem denne transformation kan vi udnytte den seksuelle energi til andre (højere) formål – en proces der i psykoanalysen har fået betegnelsen sublimering

Jeget står ikke i modsætning til seksualdrifterne, men er afhængig af disse for at kunne overleve

Freud antog: At hvis narcissisme kan defineres som libidinøs besættelse af jeget, er det gennem denne besættelse at jeget bliver til i psykologisk forstand

Laplanche (2002-03) kaldte processen for erotisk besættelse – og pegede på at jeget herigennem bliver i stand til at overtage instinkternes interesse

”Vi kan derfor konkludere, at udgangspunktet for det lille barns udvikling er instinkterne, som seksualdriften derefter læner sig op ad og i samme moment løsriver sig fra. Endelig bliver jeg til som et resultat af bl.a. seksualdriftens besættelse af det spæde jeg. Fra det øjeblik jeget er født i psykologisk forstand, kan det lille barn overleve gennem kærligheden til sig selv, idet det samtidig udstrækker denne kærlighed til næsten alle sien aktiviteter og objekter.”

En del af kritikken af Freud er rettet mod denne antagelse af, at barnets udvikling alene drives frem af en indre motor – og mangler det sociale samspils betydning som drivkraft.

Dødsdriften

I 1920 omdefinerede sit driftsbegreb – og blev derefter endnu mere uacceptabel for eftertiden

Freud erstattede den først antagne driftsdualisme – med antagelsen af en dødsdrift som stod i modsætning til seksualdriften – der herefter fik betegnelsen livsdrift.

Freud kaldte drifterne for det psykiske livs mytologi. Dødsdriften er af eftertiden blevet tolket som en myte. Blandt psykoanalytikere bliver termen ofte omskrevet til ”aggression”.

Dødsdriften er en drift hinsides lystprincippet. Det er vigtigt at vi forstår dødsdriften som andet end et biologisk begreb – men som et grænsebegreb mellem det psykiske og somatiske liv, ligesom seksualdriften.

Gentagelsesprincippet skal her forstås som en psykisk mekanisme, der kan have fatale konsekvenser, fordi den rummer en tvang til gentagelse, uden hensyn til overlevelse.

Med den nye driftsdualisme tog Freuds driftsteori endnu en radikal vending. Drifterne taler ikke kun til os fra det ubevidste, men indeholder et stærkt konservativt princip, der i sin natur trækker os tilbage til en ikke-væren og langt bort fra den lange omvej, som livet og Eros har ført os ad.

Dødsdriften har senere givet psykologisk dybde til forståelse af begreberne misundelse, depressiv og paranoid angst (Klein).

Synsvinklen har også haft betydning for udviklingen af den klassiske tale-kur. Klein viste at smerte og stærke følelser dominerer billedet, når vi har at gøre med menneskelig lidelse – mens Freud betonede ord og tanker. Her blev driftsbegrebet anerkendt som en biologisk inspireret teori.

I Fransk psykoanalyse funderede man driftsbegrebet i sproget og kulturen (Lacan). Og her man valgt at følge detaljerne i analysandens sprog – og ”hullerne” i sproget – fordi man er af den overbevisning af det alene er gennem sproglige udsagn – fortalelser, tavshed mm, at man får adgang til det ubevidste.

I fransk psykoanalyse har man hævdet at dødsdriften skal tolkes som et udslag af seksualdriften. Her taler man om seksualdriftens bundne og ubunden karakter.

Psykoanalysens udviklingsbegreb

Det psykiske livs to sider

André Green:

Rekonstruktion og konstruktion

Det empiriske og det rekonstruerede barn

Overgangsobjekt og det potentielle rum

Det ubevidste

Nøglebegreber

Anlehnung an:

Det negative:

Det tredje:

Gentagelsestvang:

Gådefulde meddelelser:

Nachtägligheit (”med tilbagevirkende kraft”):

Negativ terapeutisk effekt:

Overgangsobjekt:

Selvobjekt:

Dette indlæg blev udgivet i Udviklingsteori og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *